I krig og kærlighed

I fredags var jeg inde og se den nye film, som foregår under første verdenskrig. Jeg havde min ven og vi blev enige om vi skulle prøve, om man sad bedre helt foran Biografen i Sønderborg.

Anmeldelse af Filmen

Filmen I krig og kærlighed, syntes jeg giver et fantastik indblik i hvordan det var under krigen. Der spænding fra start, hvor man følger krigen i frankring. Hvor danske kæmpede for et land, de ikke følte var deres kamp. Da Tyskland, eller preussen, som det den gang hed, efter at Danmark i 1864 tabte slaget om Slesvig og Sønderjylland, det gjorde men alligevel måtte marchere den lange vej i krig.
Dem som blev såret blev ført til lazaret, hvor vi får et fantastisk indblik i hvordan de sårede blev behandlet inden de var klar til at drage i krig igen, eller komme hjem som krigs veteran.
Vi får også et indblik i hvordan at Dansksindede, kunne komme hjem på orlov. Hvilket jeg syntes, i skal tage ind og se filmen for at finde ud af.
Var også imponeret over, hvordan filmen flot viste livet under krigen. For var Kvinderne der stod for alt arbejdet hjemme, med hjælp af russiske mænd, som blev stillet til rådighed.
Filmen var vildt flot i farverne og var meget meget få ting, som vi snakkede om var fejl. Fx. da Alexandra (det smukke dampskib, som ligger i Flensborg til dagligt) sejler ind i Sønderborg havn og ligger til ved slotskajen, fortøjre de det til nogle trykimprimeret pæle, som måske skulle have være bejset brune.
Selvom de havde glemt sådan en lille sjov ting, syntes jeg virkelig det kunne ses, at de har gjort meget ud af det var fra den tid. Så kæmpe ros for det arbejde fra min side.

Bus Tur i filmens fodspor

Lørdag hentede jeg min ven, da vi skulle på tur i filmens fodspor. Hold da op det var vildt spændende at høre Je´s fortællinger om Sønderborg slot og hvordan de havde fået spærret hele havnen af, så Dampskibet Alexandra kunne sejle hovede personen og hans ven hjem på orlov fra krigen.
Her fra kørte vi med bus til Ballebro Færgekro, hvor de i filmen holder fest.

 

 

Vi var inde og se den smukke færgekro, som er en tidslomme at komme ind i. ligeså smuk den er udvendig, er den indvendig hvilket også skabte de flotte rammer i filmen.
Herfra sejler færgen Bitte, opkaldt efter grundligger af Danfoss Jørgen Mads Clausens hustru. Vi sejlede selvfølgelig med færgen over og kørte op til Havnbjerg Mølle, som er er hovede personens hjem. En fantastisk flot mølle, som Danfoss i dag ejer og har renoveret.
Møllens formand fortalte om møllens historie og medvirken i filmen, hvilket var meget spændende at høre omkring.
Fx. at da de optog, havde de brugt 6 timer, på at få drejet toppen af møllen for at vingerne vendte den rigtige vej når de skulle filme. For at dreje møllens top, skal man nemlig dreje den lille “mølle” som sørger for at møllen drejer op mod vinden.

Desværre var møllen ikke super kørestols venlig, man kan komme ind i stueplan. Hvilket var årsagen til at jeg valgte at sige, den skal jeg bare se og lod derfor kørestolen stå uden for og var med rundt i møllen for at se den. Ligesom da vi var oppe på loftet af huset, også valgte at lade kørestolen stå, så jeg kunne se hvordan det så ud der oppe. Her havde de lavet en udstilling om filmen, hvilket var utroligt spændende at se. Jeg håber dog at når de laver den rigtige udstilling, at den bliver mere handicapvenlig. For det var kun stueetagerne i både huset og møllen, at jeg kunne komme rundt med kørestolen.
Men bestemt et smukt sted som kan anbefales, at besøge selvom man ikke kan gå på trapper.

 

Vi kørte forbi kirken i havnbjerg og ned til Fynshav færgehavn, hvor vi kunne se ud til Fyrtårnet, som er med i filmen.
Herefter gik turen til Augustenborg slot, hvor vi hørte lidt om slottet og scenen hvor de er til bal på slottet og fejre Kejser Wilhelms fødselsdag.

Augustenborg slot er opkaldt efter hertuginde Augusta, senere blev det psytiatisk hospital og i dag er der Styrelse der. Her i weekenden den 23-25 er der julemarked i slotsgården, som er en tradition, der blev startet sidste år. Det er virkelig et hyggeligt arrangement, som Emma og jeg helt sikkert skal op og besøge i weekenden.

Søndag og i dag mandag, bliver brugt til at komme til kræfter igen, efter foden blev meget udfordret lørdag, men det var bestemt besværet værd. Det betyder dog ikke at jeg intet laver, men at der måske bliver holdt en del flere pauser.
Mens dette bliver skrevet, tænker jeg over hvordan foden har ændret sig over det sidste år. Samt betydet at jeg skal bruge kørestolen mere og mere.

Så husk kroniske smerteramte, også har en pris der skal betales.

Knus Henrik