Da jeg i 2011 kom ud for min arbejdsulykke, troede jeg at jeg kom tilbage til det liv jeg kendte.
Efter et halvt års tid gik det op for mig, at jeg ikke ville vende tilbage til samme liv. For uanset hvor hårdt jeg trænede, kunne jeg bare ikke klare mere.
Derfor blev jeg da også meget deprimeret, sur og tvær at være sammen med. Hvilket gjorde at mange tog afstand fra mig, som jeg udmærket forstår i dag. Jeg havde også i den periode en kæreste, som forlod mig efter ca. 10 måneder og et års tid efter ulykken.
Jeg kan så godt forstå hendes valg i dag, det var også det der satte tankerne i gang i hovedet på mig, jeg ville være en man kunne holde ud af omgåes.
Men da man ikke kan gå fra at være sur og tvær i flere måneder, til dagen efter at stå op og være glad og positiv.
Derfor var der også flere gange, hvor jeg var trist, sur og tvær.
Jeg kan ikke præcis huske hvornår i mit forløb, at jeg var så trist at jeg også tog alvor af hvad jeg havde tænkt. Nemlig at tage mit eget liv, jeg valgte at ville hænge mig selv, hvor den idé opstod ved jeg ikke. Men da jeg hænger der og træder ned fra det jeg stod på og sparke den væk, kan jeg ikke huske mere.
Jeg tror at min underbevidsthed på en eller anden måde fik mig til at fange den platform og stille mig op på den igen.
I DAG ER JEG LYKKELIG FOR AT JEG FIK REDDET MIG SELV
Jeg læste en masse om mindfulness, positiv psykologi og hvad positiv tænkning kan.
Efter at have fundet ud af at jeg næsten kan alt som jeg kunne før ulykken, dog tager det nogle gange meget længere tid at få tingene gjort. Men hvad gør det, når jeg kan klare det selv.
Stadig tanker om selvmord af og til
Jeg har stadig tanker om at livet nogle gange giver for meget modstand, til jeg kan klare det.
Lige nu kæmper jeg bla. med at jeg ikke føler fagforeningen, som jeg har været i siden jeg kom i lære, og er bundet til at være i så længe arbejdsskadesagen køre hos AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring).
Ja det er 9,5 år siden at jeg kom til skade i oktober 2011, og hvert år skal AES vurdere min arbejdsevne, som fastsætter hvad jeg skal have i tabet arbejdsfortjeneste hver måned.
I 2020 gik jeg ned i månedlig ydelse, jeg er lidt ligeglad hvad jeg får månedligt, for når den afgørelse er kommet, bliver der vurderet hvad differencen fra det jeg har fået udbetalt det seneste år og op til hvad jeg kunne have tjent.
Da Alm. brand sidste år bad AES om at få lidt længere tid til at svare på om de ville anke, fik de lov at få længere tid, AES fortalte mig i telefonen da jeg kontaktede dem lige inden sommerferien, at de havde rykket dem 3 gange uden svar fra Alm. brand, derfor traf de bare en afgørelse i juni eller juli (stadfæstede de afgørelsen fra februar)
Jeg fatter simpelhen ikke at forsikringsselvskaber som Alm. brand kan trække tingene så meget i lang drag.
Ud over det så gik det endelig op for fagforeningen at jeg havde taget uddannelsen som Produktionsteknolog fordi jeg troede jeg kunne klare en fuldtidsstilling, hvilket viste sig at jeg ikke kunne.
For de 2 uddannelser jeg havde, som CNC-teknikker og brandmand, kunne jeg jo ikke klare fra en kørestol.
Men da forsikringen nægtende at dække udgifterne til mit medicin jeg skulle tage, hvorfor ved jeg stadig ikke i dag, de regnede med at kunne indgå et forlig med mig om at jeg kunne få et engangs beløb, på 7-8 tusinde, hvilket jeg afslog og siden har jeg ikke rørt mit medicin.
For jeg ville ikke have en udgift på ca. 1500 kr. om måneden til medicin, for at kunne klare lidt flere timer på arbejdsmarkedet, når Alm. brand alligevel modregnede det i tabt arbejdsfortjeneste.
Jeg tænker at jeg højst sandsynligt kunne have arbejdet fuldtid, havde jeg taget mit medicin.
Men den chance fik jeg aldrig, og i dag har jeg et flexjob, samt jeg har en balance mellem arbejdsliv og privatliv, som fungere for mig.
Når jeg i dag føler at fagforeningen arbejder hen over hovedet på mig, ikke inddrager mig i hvad der skal ske eller jeg skal kontakte dem for at få svar på hvad der er sket siden sidst vi snakkede sammen.
Tænker jeg helt seriøst på om det er kampen værd, skal jeg tage og hyre en privat advokat eller skal jeg bare tage mit eget liv.
Jeg er tvunget til at vente 10 år endnu, pga. lovgivningen siger man ikke kan få et permanent flexjob før man bliver 40 år, før at min sag kan blive afgjort. i den tid skal jeg være i fagforeningen.
Den fagforening, som jeg har betalt mange tusinde kr. for at være medlem i efter min skade, samt skal være i mindst 10 år endnu, før jeg kan få et permanent flexjob stempel fra det offentlige.
Før den tid kan min arbejdsskade sag ikke afsluttes.
Anbefaling til andre med arbejdsskadesager
Har du været ude for en arbejdsskade og er under 40 år, så vil jeg anbefale at hyre en advokat selv og melde dig ud af fagforeningen.
Jeg har i næsten hele perioden betalt fuldt kontigent til fagforeningen, og har efterfølgende fundet ud af, at nogle får nedsat deres kontigent, når de bliver sygemeldte.
Men det har jeg ikke fået noget at vide om ved Dansk Metal.
Mistede også mit flexjob fordi at kampen for at tjekke op på de ting de lovede og rykke dem tog så meget af min tid, at jeg ikke kunne klare de timer jeg havde i flexjob.
Formanden for metal Sønderjylland sagde bare at det kunne de jo ikke tage sig af, og jeg skulle bare have tålmodighed, arh syntes også at når forsikringen trækker tingene ud og flere gange kommer med at de mangler nogle dokumenter, som faktisk burde være sendt til dem fra fagforeningens advokat. så er det sgu op af bakke.
Jeg har bedt om fuld agtindsigt ved metal sønderjylland, men det har formanden for lokalafdelingen afvist 2 gange.
Så vælg en du har tillid til, jeg har haft mange forskellige kontaktpersoner ved metal, men desværre har jeg ikke indtrykket af den nuværende kontaktperson, som er formand for metal sønderjylland, gør hvad han kan for at få min sag afsluttet.
Trods han siger han ikke nægter at give mig fuld agtindsigt, men alligevel ikke vil udlevere FULD AGTINDSIGT, som jeg har bedst om flere gange, og bare fået en henvisning til at den kan hentes på AES.dk (arbejdesmarkeds erhvervssikring) men alle de dokumenter har jeg, men der skal jo søges fuld agtinsigt alle steder, som har adgang til ens sag og man har kontakt med.
Derfor kontaktede jeg metals hovedeafdeling, om det var muligt at få en ny kontaktperson, men det var ikke muligt.
“Derfor vil jeg anbefale alle om at tænke sig om inden de vælger hvem der skal tage sig af ens arbejdesskadesag”
PS. hvis i kender mig, så skal i ikke være bekymret. Jeg har styr på tankerne, selvom dette er en af de få ting der giver selvmordstanker
/Henrik